Front page > Nature > Råbjerg Mile / Bunken Klitplantage

Råbjerg Mile


Milen kommer fra kysten ved Skagerrak (Råbjerg Stene). Da Staten købte milen i 1900 lå den 31/2 km herfra. Siden har Milen bevæget sig yderligere ca. 1500 m i øst-nordøstlig retning mod Kattegat.

Milen består af en 1000 m bred og 1000 m lang sandbunke med 2 bagudrettede arme – milens form kaldes en parabelklit. Milens form skyldes, at vinden holder sandet i midten tørt, fordi der her er langt til grundvandet, mens det i siderne er fugtigt, fordi det er tæt ved grundvandet. Derved gror vegetationen lettere langs siderne, og milen bevæger sig derfor hurtigst frem på midten. I ørkener er det lige modsat, idet der her er langt til grundvandet - armene vil derfor vende fremad, og klitten kaldes da en barkan. I begyndelsen af 1900-tallet havde milen ikke sådanne bagudrettede rimmer, de lå derimod i vindens retning foran milen - milen var halvmåneformet. Ændringen af milens form formodes at hænge sammen med mindre vind og mere vegetation på selve minen i begyndelsen af dette århundrede.

Milen måler 1 * 1 Km og 20 meter i højden, rummer ca. 20 mio. m³ sand, og har sit højeste punkt 40 m over havet. Da milen bevæger sig mod øst med mere end 15 m om året vil den miste materiale til armene. Når milens størrelse har været næsten konstant de seneste 100 år, skyldes det dels materiale fra de gamle klitter, den nu gnaver sig igennem, dels at terrænet foran milen ligger højere end milen.

Afblæsningsfladen bag ved milen og mellem armene opstår ved at vinden blæser alt sandet væk så længe det er tørt, dvs. ned til grundvandet. I tørre perioder bliver niveauet for afblæsningen altså lavere. Det er disse lavninger, der i våde perioder bliver til lavvandede søer. På afblæsningsfladen ses også udgåede, skeletagtige fyrretræer, der har været dækket af milen i mere end 40 år og nu er kommet til syne efter dens passage.

Alt tyder på, at milen de næste mange år vil fortsætte sin vandring mod Kattegat. Sker der ikke ændringer i dens bevægelseshastighed, vil den nå hovedvejen omkring år 2200 og Kattegat 30 år senere.

For at sikre at milen fortsat kan udvikle sig frit, har Staten købt yderligere arealer i området, og andre områder er blevet fredet.



Bunken Klitplantage


I 1887 begyndte Staten at anlægge Bunken Klitplantage. Kun den flerstammede bjergfyr, hentet hjem fra Mellemeuropas bjerge, havde vist sig anvendelig under disse meget vanskelige forhold. Blot til en enkelt plantage medgik der mange millioner små bjergfyrplanter. Kun på de allermest indbydende, lave og beskyttede arealer - som den østligste del af Bunken Plantage, hvor de store miler ikke var nået frem - anvendtes forsøgsvis skovfyr og den nyindførte vestamerikanske sitkagran sammen med enkelte andre nåletræsarter.

Senere blev bjergfyrbevoksningerne på de bedre jorder erstattet med produktive træarter som sitkagran og fyrrearter som skovfyr, enstammet bjergfyr eller, hvor alt andet syntes udelukket, contortafyr. De højeste og tørreste klitbakker er stadig dækket af det tæppe af bjergfyr, som i sin tid blev "rullet ud", og som altså har vist en betydelig levedygtighed. Det meste af "bjergfyrtæppet" vil blive bevaret. Hvor det ryddes, får klitnaturen lov at genindvandre.

Kilde: Skov- og Naturstyrelsen