Petroleumsmotor

Forsiden >Fiskeri fra Skagen >Petroleumsmotor

Petroleumsmotor

Den første ansøgning til Indenrigsministeriet om statsstøtte til anskaffelse af en petroleumsmotor med tilhørende spil er dateret den 20. april 1889 og kom fra ejerne af Skagenskutteren "Alma".

Til efteråret var en Burmeister R Wain 1 HK petroleumsmotor installeret i kutteren. Den fungerede fra starten efter hensigten og kostede 2.000 kr., d.v.s. et par hundrede kroner mere end dampmaskinen. Motoren hev vodtovene (500 favne på hver arm) ind på 15 minutter. Det samme arbejde ville med håndkraft tage 55 minutter. C. F. Drechsel var allerede efter de første installationer af petroleumsmotorer på det rene med, at de klarede sig bedre end dampmaskinerne, men da de ikke var gennemprøvede på længere sigt var der ret få fiskere, der turde løbe anskaffelsesrisikoen. Derimod indrettede man allerede fra 1889 kutternybygningerne, så der uden større omkostninger kunne installeres petroleumsmotorer i dem på et senere tidspunkt. Da andre Skagens-fiskere i oktober 1889 søgte om statsstøtte til en petroleumsmotor i kutter "Robert Schou" begrundede de anskaffelsen med, at der skulle kraftigt materiel til at klare indhivningen af snurrevod, efter at det af hensyn til fiskernes overlevelse var blevet nødvendigt at omlægge fiskeriet fra kystfiskeri til egentligt havfiskeri. Som motorkraft til deres nybygning anså fiskerne petroleumsmotor for bedst. Der var i starten planer om en motor på 1 HK, men det blev undervejs ændret til 2 HK. Motoren med ankerspil og cirkulationspumpe kostede 2.550 kr. Hertil kom 19 dages monteringsarbejde i Frederikshavn, 250 pund nafta a 15 øre, godtgørelse for forgæves arbejde på 1 HK-motoren m.v., i alt 2.951 kr. til Burmeister & Wains Maskin- og Skibsbyggeri. Det samlede nybyggeri var budgetteret til 8.500 kr.

Anbringelse af Burmeister & Wains
første petroleumsmotor og spil.
Tegning dateret 5. april 1889

Damp- eller petroleumsspil

I fiskeriberetningen for 1894-95 opgjordes erfaringerne med henholdsvis petroleums- og dampspil.

Petroleumsspillene fra Burmeister & Wain blev anset for ubetinget gode. De arbejdede stabilt og billigt, var lette at passe, hurtigt klar til brug og optog ringe plads. Med dampspillene var ikke alle fuldt tilfredse. Reparationerne var mange og dyre. Kullene optog megen plads, og røg og gnister fra skorstenen sværtede masterne og fortærede sejlet. Endelig var der fare for kedeleksplosion ved manglende vedligeholdelse og ukyndig behandling.

Omkring 1896 svang stemningen blandt fiskerne over til petroleumsmotorer. Fiskeriinspektionen for farvandene inden for Skagen indberettede, at af 58 kutterskippere, der havde dampspil ombord, ville de 40 foretrække petroleumsspil, medens kun 5, der havde taget endelig stilling, sværgede til dampspil. Dampspillene blev udskiftet med petroleumsmotorer med næsten samme hast som de i sin tid var installeret. I 1905 havde kun en enkelt kutter sin dampmaskine i behold.