Krisetider

Forsiden >Fiskeri fra Skagen >Krisetider

Krisetider

Skagen havde i 1858 fået bygget et nyt effektivt fyr. Det forebyggede strandinger på Grenen og greb på denne måde kraftigt ind i Skagboernes vante næringsgren, bjergningsarbejdet. Bjergning og udsætning af strandede skibe havde sammen med fiskeriet igennem århundreder været af væsentlig økonomisk betydning for det lille samfund. Skagboerne gjorde sig bange anelser om beskæftigelsen, idet fiskeriet samtidig var i aftagende.

Kriser har dog betydning for samfundsudviklingen. Kriser tvinger til nytænkning, til forandring og til udvikling. Således også i fiskeriet.

Krisetider i Skagen gav sporen til de første spæde forsøg i nyere tid på at udvikle et dansk storfiskeri. 12 fiskere fra Skagen, heriblandt den senere så bekendte Lars A. Kruse, satte i april 1860 deres underskrift på en ansøgning til Indenrigsministeriet om støtte til anskaffelse af en stor dæksbåd, så de i lighed med svenske fiskere kunne få del

i krogfiskeriet uden for de egentlige kystområder. Svenske fiskere var på dette tidspunkt faste gæster i Skagen, hvor de bl.a. opkøbte de danske fiskeres fangster og sejlede dem til Sverige.

Skønt Skagboerne i modsætning til mange andre danske fiskere havde fast aftager til deres fangster, som oven i købet blev betalt kontant ved overtagelsen, var Skagen dog ikke et velhaversamfund. Amtmanden over daværende Hjørring Amt gav i 1860 Skagboernes økonomiske situation følgende skudsmål: "Når hensyn tages til fiskeriets omfang og den lette adgang til at afhænde udbyttet; skulle det synes, at der måtte være grund til at vente velstand eller rigdom på Skagen, men det er så langt fra at sådant er tilfældet, at - om det end tør antages, at egentlig fattigdom i foruroligende grad ikke finder sted på Skagen - beboerne dog nærer frygt for byens eksistens i den nærmeste fremtid ved dens erhvervskilder, idet det navnlig udhæves, at fiskeriet aftager, og at fortjeneste ved bjergning af strandede skibe formindskes..."