Forsiden>Fiskeri fra Skagen >Skagens første havn
Skagens første havn



Skagen måtte indtil 1907, da den fik sin første havn, drive fiskeriet på den gammeldags, primitive måde med garn, bakker og det særprægede landdragningsvod.
Nogle år før havnens anlæg benyttede dog nogle skagen-fiskere Frederikshavn som basis for det søgående fiskeri med større både, ligesom talrige skawboere, som før nævnt, herfra deltog i Islandsfiskeriet.
I året 1862 kom fiskekutteren "D. G. Monrad" på 30 reg. tons til Skagen. Den tog ud på Jyske Rev med sin besætning på 12 mand og Jens Chr. Jensen som fører. Samme år druknede skipperen; da redningsbåden kæntrede under forsøg på . at redde besætningen fra den strandede "Daphne". Derefter blev den kendte redningsmand Lars Kruse kutterens skipper.

I året 1877 gik Lars Chr. Sørig ud med "Forsøget" til fiskeri i Skagerrak, og snart fulgte flere skawboere efter. Men hovedparten af Skagens fiskere var henviste til kystfiskeriet.

Allerede i 1870erne blev der fra skagboernes side fremsat ønske om anlæg af en havn til støtte for det voksende fiskeri. Staten viste dog ingen interesse for fiskeri-erhvervet som sådant. Man indskrænkede sig derfor til hovedsageligt at bygge havne, hvor disse havde betydning for handel og industri eller som nødhavne. Da der allerede (siden 1806) havde været en sådan havn ved Frederikshavn, valgte man ved flere lejligheder at udbygge denne havn i stedet for at anlægge nye, og af den grund kom Frederikshavn først ind i billedet, da det søgående, mere intensive fiskeri tog sin begyndelse.

Desuden fandtes der i Frederikshavns umiddelbare nærhed, nemlig i farvandene omkring Læsø og fra Stensnæs (en revle nord for Voerså), en rig rødspættebestand, som ynglede godt i den frodige vegetation af det såkaldte "ålegræs på havbunden langs hele Vendsyssels østkyst. Fra disse områder kom de såkaldte "Frederikshavnerrødspætter", der hurtigt nåede et godt ry.

I 1886 androg beboerne i Skagen alene om en fiskerihavn, men andragendet fandt ingen nåde for de bevilgende myndigheders øjne, da man fandt realisationen for bekostelig. Udførelsen af et projekteret havneanlæg ville koste 2.5 -3 mill. kr. Det udarbejdede projekt (af ingeniør D. Berg) kom dog senere til at danne grundlag for den havn, skagboerne omsider fik i 1907, Rimeligheden af kravet om en havn til støtte for fiskeriet ved Skagen blev nemlig efterhånden så åbenbar, selv for myndighederne, at "Vestkysthavnekommissionen" i en betænkning af år 1900 anbefalede et projekt, der kun i ringe grad afveg fra det af ingeniør D. Berg tidligere udarbejdede forslag. Arbejdet ved Skagens havn påbegyndtes i begyndelsen af året 1904. det skred planmæssigt og hurtigt frem, uden større uheld af nogen art, og det blev tilendebragt til den fastsatte tid.


Indsejlning til Skagen Havn maj 1907


Havnens indvielse fandt sted den 19. november 1907 i overværelse af hans Majestæt Kong Christian den Niende, og under store festligheder

En månedstid efter indvielsen led molerne stor skade under et voldsomt uvejr, men ellers har havneanlægget ikke siden været udsat for særlig store stormskader.

Så snart det første stykke af havnens tværmole var opført, fik fiskehandlerne tilladelse til at lægge deres hyttefade i læ her.
Tidligere havde handelen med levende fisk ifølge sagens natur været m besværlig og risikabel. Nu fik mange fartøjer indbygget dam, således at Skagenshavn også på dette område kom til at betyde et vendepunkt i fiskehandelens og fiskeriets historie i Skagen. Den store udvikling i nordsøfiskeriet nødvendiggjorde dog ret hurtigt nye udvidelser og forbedringer af anlægspladser m. m., og Skagens havn er stadig under udbygning og vil sikkert være det i adskillige år fremover. Havnen er en statshavn.
Modsat andre danske købstæder har fiskeriet for Skagen gennem alle tider været hovederhvervet og til tider det eneste erhverv.
Byens rivende vækst skyldes fiskeriet. Allerede i 1916 byggedes her en fiskehermetikfabrik og flere store lignende virksomheder er senere fulgt efter. I 1917 opførtes det første isværk. Skagen har en stadig voksende eksport af fisk.
Vore landeveje er hele året rundt præget af de store tunge vogntog, som i pendulfart holder forbindelsen ved lige med det sydlige udland, ligesom selvfølgelig også indlandet, bl. a. København, modtager forsyninger af frisk fisk pr. "Skawbil".

En vis periode fandt et ret anseligt fiskeri efter dybvandsrejer (som blev kogt ombord) samt efter jomfruhummer sted ved Skagen. Ligeledes indbragtes tidligere store fangster af tunfisk, som af en eller anden årsag indfandt sig her i vore nordlige farvande. Disse fangster havde god afsætning til hermetikfabrikkerne, og det var betydelige kvanta, som her forvandledes til dåsemad.

Copyright © 2002 S. Andersen skagenguide@ skagenguide.dkAll rights reserved.