Forsiden>Fiskeri fra Skagen >De åbne både

De åbne både



Danske fiskeres fartøjer var i denne periode åbne både, som ved ryg- og skulderkraft kunne sættes op på stranden og søsættes igen, når det var fiske-vejr. Mangelen på kapital og på havne skabte i sig selv begrænsninger i bådstørrelsen. Kun hvor der var læ eller naturhavne (f.eks. ved Grenen) kunne der regnes med udvikling hen imod storfiskeri. Danske fiskere havde vægtige forbilleder i de engelske smakker og de tyske fiskeeverter samt ikke mindst i de svenske og norske dæksbåde, der alle drev egentlig havfiskeri.

Fiskerikonsulent Smidth anbefalede Skagboernes skibsbygningsprojekt på det varmeste, men kunne dog ikke se, at det skulle være nødvendigt at gå over åen efter vand, idet vi havde dygtige skibsbyggere herhjemme, som kunne klare sagen. Indenrigsministeriet lod dog båden bygge i Kongsvik i Bohuslän. Byggesummen var 1650 rigsdaler. På grund af forsinkelse hos bådebyggeren mistede de 12 initiativtagere udbyttet af hele forårsfiskeriet 1862, og de var på nippet til at frasige sig fartøjet.


"D. G. Monrad"

Den sene levering i kombination med dårligt fiskevejr fik allerede i juli 1862 fiskerne til at overveje at lægge båden op i Frederikshavn. Det var dog at gå direkte i løvens gab. Toldvæsenet beslaglagde Indenrigsministeriets fartøj, fordi det ikke var målt eller forsynet med papirer af nogen som helst art. For at få frigjort fartøjet til fiskeri måtte det ikke alene indløses, men også navngives. Købmand F. Tutein, Skagen, tog da en rask beslutning, opkaldte fartøjet efter daværende indenrigsminister "D. G. Monrad" og lagde 107 rigsdaler ud af egen Lomme!

Fiskerne vægrede sig i det følgende år ved at overtage fartøjet. Til sidst måtte Indenrigsministeriet optræde som bådejer og lade skibet fiske på part. Efter "Daphnes" forlis ved Skagen, hvor bl.a. bådføreren omkom, var der ved indgangen til 1865 kun 7 fiskere til at betale afdrag på statslånet.

Med 2 svenske fiskere ombord gik "D. G. Monrad" i foråret 1865 helt op til fiskebankerne ud for Bergen og Ålesund. Fiskene måtte sælges i Norge, men blev godt betalt. Indenrigsministeriets bådpart gav 157 rigsdaler til statskassen.

Trods et rimeligt fiskeri ønskede fiskerne at blive det store dæksfartøj kvit. I modsætning til de sædvanlige fartøjer, der var af så ringe vægt, at de kunne sættes i sikkerhed på stranden efter hver fisketur, måtte "D. G. Monrad" og en anden svensk-bygget, mindre dæksbåd, "Troen", ligge på reden. Det var et ganske risikabelt forehavende på den åben kyst ved Grenen. Dæksbådene på svenskekysten kunne altid finde læ i skærgården, men tilsvarende forhold var ikke til stede ved Skagen.



S7 Marie ejet af A. Jensen og Hans Lauritsen, Skagen
Foto fra omkring 1892-98.


I september 1865 meddelte sandflugtskommissær Hoffmeyer, Skagen, der var mellemmand imellem fiskerne og Indenrigsministeriet, at han var kommet til den anskuelse, at de vanskeligheder, som mangelen på en havn for mindre dæksbåde medførte, var så betydelige, "at dette fiskeri ingen fremtid har for sig her. Det er en noget anden sag med de store både, da disse er længere fraværende og derfor sjældnere er nødsagede til at opholde sig her under kysten". Med den sidste bemærkning sigtede han til "D. G. Monrad".

I sikkerhed i Sverige

Fiskerne kom fri af deres parter og gæld til staten i "D. G. Monrad" på en noget usædvanlig måde. Natten til den 12. juli 1864 blev båden sejlet til Marstrand i Sverige, for at den ikke skulle falde i hænderne på de fremrykkende preussiske tropper og evt. blive benyttet ved en overgang til Fyn. Den 14. juli om morgenen blev Skagen besat af fjenden. Preussiske officerer forhørte sig straks om en regeringsbåd, som skulle befinde sig på stedet!

"D. G. Monrad", der den 16. april 1865 indbragte 651 rigsdaler ved auktionssalg i Sverige, var en af de første statsstøttede forsøg på i nyere tid at udvikle et dansk storfiskeri i hjemlige farvande ud fra egen fiskeritradition. Fiskerikonsulenten undlod ikke - med tydelig adresse til toldmyndighederne i Frederikshavn, der lå under et andet ministerium - at gøre opmærksom på de mange vanskeligheder, forsøget havde været udsat for, bl.a. "det fjendlige forhold, der hersker mellem det nordlige Jyllands embedsmænd, så at disse snarere har behandlet fartøjet som fjendtlig ejendom end som stående under regeringens særlige beskyttelse".


Copyright © 2002 S. Andersen skagenguide@ skagenguide.dkAll rights reserved.