Torsk

Forsiden >Fisk i havet >Torsk

Torsk

Kendetegn:
Aflang krop med tre rygfinner. Rygfarven varierer med omgivelserne fra lysgrå over gulgrøn til rødlig. Torsk på vandring er ofte meget lyse i farven. Bugen er lys. Har tydelig skægtråd og overbid. Sidelinien er lys og næsten lige. To gatfinner. Halefinnen lige afskåret.

Størrelse:
Op til 1,8 meter og ca. 52 kilo.

Udbredelse:
Findes i det østlige Atlanterhav fra Biscayen til Novaja Semlja, Sval-bard og Grønland. Desuden i Nordsøen, indre danske farvande og store dele af Østersøen. F .des også i det vestlige Atlanterhav ved den nordamerikanske østkyst mod syd til Cape Hatteras.

Biologi:
Findes mest ved bunden, men også pelagisk i perioder. Træffes fra lavt vand ned til ca. 600 meters dybde. I sit udbredelsesområde er torsken opdelt i en række stammer med noget forskellig biologi. I danske farvande findes de vigtigste stammer i Østersøen, Kattegat/ Skagerrak og Nordsøen. Torsken gyder normalt i januar-marts måned, men i Østersøens kolde vand kan gydningen ske helt hen i juli måned. Gydningen sker på 50-200 meters dybde og i vand med en temperatur på 4-6 grader. En stor hun kan gyde op til 5 millioner æg. I forbindelse med gydningen foretager nogle torske-stammer lange vandringer fra føde- til gydeområderne. Under gydningen samler torskene sig i større eller mindre lokale gydestimer, og selve gydningen sker ved, at han og hun svømmer opad i vandet, bug mod bug, mens æg og sæd gydes samtidigt. Æggene befrugtes umiddelbart, svulmer derefter lidt op og flyder op/ned, til de når en vandmasse i hvilken æggets vægtfylde er neutral. Vægtfylden svarer stort set til almindeligt havvand (28-33 promille). I Nordsøens salte vand flyder æggene relativt højt i vandet, men i den ferske Østersø flyder æggene ofte dybt nede, i det salte bundvand. Ynglen klækker efter 3-5 uger. Lever først pelagisk, men søger efter 3-5 måneder ved en længde på 3-5 cm mod bunden ofte på lavere vand. Voksne fisk lever af såvel bunddyr (krabber, orme) som fisk (især sild og tobis). Store individer æder en del store fladfisk.

Fiske/madværdi:
Torsken er en af de økonomisk vigtigste fisk for dansk fiskeri. Det danske fiskeri efter torsk er stort set helt underlagt kvoter, fastlagt af EF. Fiskeriet på bestandene i Nordsøen, Skagerrak og Østersøen deles således med andre EF-lande. I Nordsøen har den samlede årlige EF-fangst været faldende, siden starten af 1980'erne fra 273.000 tons i 1982 til 150.000 tons i 1988. I Skagerrak har den årlige fangst holdt sig nogenlunde stabil i samme periode på ca. 20.000 tons. I Østersøen (øst + vest) har udviklingen i de årlige fangster været faldende fra ca. 350.000 tons i 1982 til ca. 210.000 tons i 1988. Bortset fra bestanden i Skagerrak synes torskebestandene i tilbagegang siden 1986. Årsagen hertil er ukendt, men menes at være en kombination af kraftigt fiskeri og forurening. Især i indre danske farvande og Østersøen kan iltsvind ved havbunden måske have negativ indflydelse på overlevelse af æg og yngel. Andre vigtige torskebestande er også faldende i størrelse. Værst ser det ud for den tidligere meget store norske bestand af torsk i Barentshavet/Lofoten. Torsken er en populær sportsfisk i indre danske farvande. Især vinterfiskeriet i Øresund er berømt, med torsk op til 35 kilo. Men dette populære folkelige sports-fiskeri synes nu truet. Som spisefisk er torsken god. Den spises stegt, kogt eller saltet (klipfisk). Også rognen er velsmagende.