Forsiden >Fisk i havet >Sildehaj

Sildehaj


Kendetegn:
En kraftigt bygget haj, hvor kroppen er tykkest på midten. Har en smal køl på begge sider af halen.

Størrelse:
Op til 3,5 m og 230 kilo.

Udbredelse:
Findes både i det nordlige og sydlige Atlanterhav, ved Sydafrika, Australien og sydlige Stillehav. Kan hos os træffes indtil Øresund og bæltområdet.

Biologi:
Lever mest i åbne havområder, hvor den ved hjælp af en fremragende lugtesans jager bytte både højt og dybt i vandsøjlen. Lever primært af sild og makrel, men tager også andre fisk og blæksprutter. Fostrene ligger frit i livmoderen, og når deres blommesæk er opbrugt (6-7 cm længde), æder fostrene de ubefrugtede æg i livmoderen. På denne føde af æg vokser fostrene til en længde på ca. 70 cm, hvor de fødes. Normalt fødes 1-4 unger pr. sæson og dette kan ske hele året rundt. Hunnerne bliver kønsmodne ca. 5 år gamle, og dette samt de få fødte unger gør sildehajen følsom for overfiskeri.

Fiske/madværdi:
Fiskes med langliner eller i trawl. Af leveren udvindes tran, men sildehaj fiskes primært på grund af kødets meget delikate smag. Som hos mange hajer lugter det ferske kød af ammoniak, men dette forsvinder ved kogning.

Copyright © 2002 S. Andersen skagenguide@ skagenguide.dkAll rights reserved.