Fjæsing

Forsiden >Fisk i havet >Fjæsing

Fjæsing

Kendetegn:
Fjæsing har en langstrakt smidig krop. Gatfinnen samt anden rygfinne er lange og når til haleroden. På øjenhulens øverste kant sidder et par små pigge. På den første rygfinne er de to første stråler giftpigge, og der er ligeledes en giftpig på hvert gællelåg. Disse pigge har en fure på hver side, og i denne fure findes det væv som producerer giften. Giften angriber blodets blodlegemer og kan være livsfarlig for folk med svagt hjerte. For almindeligt sunde mennesker vil et stik fra en fjæsing være smertefuldt, men ikke livstruende.

Størrelse:
Op til ca. 40 cm.

Udbredelse:
Findes i Middelhavet og i det østlige Atlanterhav fra Nord-Afrika til det sydvestlige Norge. Desuden indtil den vestlige Østersø.

Biologi:
Lever mest ved bunden på 2-100 meters dybde. Kan dog, især om natten, svømme pelagisk på jagt efter føde. Føden består af krebsdyr samt småfisk. Om dagen er fjæsingen sjældent aktiv, men ligger halvt nedgravet i bunden og lurer på eventuelt bytte. Om natten jager den derimod byttet aktivt og kan da komme helt op til vandoverfladen. Gydningen sker om sommeren på lavt vand. Både æg og yngel er pelagiske. Om vinteren trækker fjæsingen ud på dybere vand. Dette at den ligger nedgravet i bunden på lavt vand om sommeren medfører en vis risiko for, at badende kan træde ryggens giftpigge op i foden.

Fiske/madværdi:
En fin spisefisk. Fjæsingen spises som fileter og har en delikat smag. Fiskes i bundgarn og trawl.